Vær god ved dig selv
De fleste af os er rigtig gode til at prioritere alle andre, og vi går op i at gøre det så godt hele tiden, hvilket slider på os, for vi er slet ikke skabte til at leve på den måde. Vi lever i en perfekthedskultur og et præstationssamfund, og trækker store veksler på os, fordi denne kultur lige så stille og roligt har sneget sig ind i alle afkroge af vores liv, så der er ikke ret mange hellige steder tilbage. Du kan sørge for regelmæssigt at prioritere mig-tid, det har du brug for, og du fortjener det også. Dyrk de ting der giver dig glæde, og hvor du bare kan nyde det du foretager dig, det vil give dig energi, og få dig ud af den rolle, hvor du hele tiden øser ud af dig selv. Livet er kort, og vi skal få det bedste ud af det, og her gælder det om at kunne stå distancen, og ikke brænde ud før tid, fordi man har overforbrugt af ens ressourcer.
Comments are closed.