Det er nok næppe helt forkert at antage, at mange af os har gået i folkeskole gennem mange år, og for nogle af os fortsatte det med at læse videre.

Hvis man er af den lidt generation, så vil en kridttavle med stor sandsynlighed have fået igen i mange af disse institutioner, inden man skulle have et whiteboard og senere en computerenhed til at spejle sit billede på tavlen, som da enten var en væg eller et nævnt whiteboard.

Derfor er en kridttavle da for mange også noget, som man forbinder med en skole, og når børn skal tegne en skole, så ser man tit et klasseværelse, hvor en lærer eller en elev er oppe ved tavlen for at skrive noget på den.

Men faktisk laver man stadig den slags tavler, hvor de dog er bedre end dem, som man brugte tidligere, for selvom det er en genial opfindelse, så er der altid plads til forbedring.

Sådan kridttavle er blevet brugt til meget

Noget af det værste, man kunne forestille sig, var, hvis en person kørte sine sylespidse negle nedover en tavle, men det var hellere ikke videre behageligt, hvis den svamp, som der blev brugt til at viske tavlen ren, blev smækket med kridtstøv op i ens ansigt.

Dette skulle da helst ikke ske så tit, men hvor mange af os har ikke været oppe ved en tavle for at læse en opgave eller lave en præsentation?

Selv hvis man ikke brugte kridttavlen aktivt i ens fremlæggelse, så dannede den baggrund for ens fremvisning.

Man kunne også læse lektier på tavlen, og man kunne blive mindet om, at man var duks, på tavlen, fordi man som regel i siderne på tavlen skrev beskeder, som man lod stå i lang tid.

Således har en kridttavle været et gennemgående tema for mange af os, og hvis man tidligere læste meget videre, så har man sikkert stiftet bekendtskab med en del gennem tiden, som man ser tilbage på med blandende følelser.

Comments are closed.